4.1K
Downloads
7
Episodes
Tag med på et 3000 kilometer langt roadtrip fra Pennsylvania i nord til Alabama i syd på jagt efter sporene af den borgerkrig, der var ved at rive USA over i 1860erne. Antropolog Mads Daugbjerg, historiker Mads Thernøe og journalist Susanna Sommer følger i hjulsporene på borgerkrigen, besøger gamle og nye slagmarker og møder aktivister, reenactors, politikere, spøgelsesjægere, collegestuderende, kirkegængere, højreradikaliserede og en enkelt bæver. De tre rejsende undersøger, hvordan fortiden tager form, størkner, tøer op, rasler under gravstenene – og nogle steder smelter fuldstændigt sammen med nutiden. Borgerkrigens ekko er en lydrejse igennem et USA, hvor fortiden ikke bare er det, der skete engang, men noget, der hele tiden bygges, ombygges, genopføres og kæmpes om i nutiden. Her er historie ikke bare et støvet skolefag. Historien sidder i landskaber, i bykerner, eller i de amerikanske kroppe – og den rummer en voldsom kraft. Podcasten er støttet af et Carlsberg Mindelegat fra Carlsbergfondet.
Episodes
Tuesday Sep 17, 2024
Borgerkrigens ekko 1:6 Gettysburg og borgerkrigen
Tuesday Sep 17, 2024
Tuesday Sep 17, 2024
Vi ankommer til Gettysburg, borgerkrigens mest ikoniske slagmark, og til vores gamle hus på hovedgaden. Vi hører om krigens baggrund og udbrud, om Slaget ved Gettysburg i 1863, og om Abraham Lincolns berømte tale – the Gettysburg Address – som han holdt her, efter slaget, om borgerkrigen som en test af USA’s basale værdier og idealer. Vi møder blandt andre den unge museumsleder, som er bekymret for nationens tilstand; de studerende, der er ankommet til byens college med meget forskellige fortællinger om borgerkrigen i rygsækken; og lokalpolitikeren fra Demokraterne, der prøver at finde en vej i et republikansk-domineret område af Pennsylvania.
De rejsende:
Antropolog Mads Daugbjerg, historiker Mads Thernøe og journalist Susanna Sommer
Medvirkende:
Andrew Dalton, museumsdirektør, Gettysburg Beyond the Battle Museum; Marty Qually, county commissioner, Adams County; Caitlin Petersen, Emily Jumba, James Duke, Heather Fusco og Fiona Cheyney, studerende ved Gettysburg College.
Optagelse, lyddesign og redigering: Susanna Sommer
Podcasten er støttet af et Carlsberg Mindelegat fra Carlsbergfondet
Comments (0)
To leave or reply to comments, please download free Podbean or
No Comments
To leave or reply to comments,
please download free Podbean App.