3.9K
Downloads
7
Episodes
Tag med på et 3000 kilometer langt roadtrip fra Pennsylvania i nord til Alabama i syd på jagt efter sporene af den borgerkrig, der var ved at rive USA over i 1860erne. Antropolog Mads Daugbjerg, historiker Mads Thernøe og journalist Susanna Sommer følger i hjulsporene på borgerkrigen, besøger gamle og nye slagmarker og møder aktivister, reenactors, politikere, spøgelsesjægere, collegestuderende, kirkegængere, højreradikaliserede og en enkelt bæver. De tre rejsende undersøger, hvordan fortiden tager form, størkner, tøer op, rasler under gravstenene – og nogle steder smelter fuldstændigt sammen med nutiden. Borgerkrigens ekko er en lydrejse igennem et USA, hvor fortiden ikke bare er det, der skete engang, men noget, der hele tiden bygges, ombygges, genopføres og kæmpes om i nutiden. Her er historie ikke bare et støvet skolefag. Historien sidder i landskaber, i bykerner, eller i de amerikanske kroppe – og den rummer en voldsom kraft. Podcasten er støttet af et Carlsberg Mindelegat fra Carlsbergfondet.
Episodes
Sunday Oct 06, 2024
Borgerkrigens ekko 6:6 Vold, magt og regering
Sunday Oct 06, 2024
Sunday Oct 06, 2024
Vi flyver tilbage nordpå, til Washington, hvor den politiske magt bor og den amerikanske erindring er hugget ud i sten.
Vi besøger the National Mall, mindeparken hvor en enorm statue af Lincoln med trætte øjne skæver op mod kongresbygningen på Capitol Hill, der blev angrebet af Trump-tilhængere 6. januar 2021.
Vi taler om vold, magt og regering, og om det nærmest hellige forhold, mange amerikanere har til deres skydevåben. Vi besøger en politiker, der kæmper for at blive valgt til underhuset i West Virginia på en konservativ, krigerisk og historisk inspireret platform. Vi møder også den tidligere re-enactor, der blev højreradikal og sloges i gaderne mod venstrefløjen, så blodet flød, men som nu angrer sin ekstremistiske fortid i højrefløjens hvideste ekkokamre.
Til sidst besøger vi kunstneren Mark Bradfords store værk Pickett's Charge, som er en reformulering eller genopførsel af det cyclorama fra 1880'erne, som man kan opleve i Gettysburg. Et værk, der stiller spørgsmålstegn til og udfordrer vores historieopfattelse og tvinger beskueren til at forholde sig til sin egen fortidsforestilling.
De rejsende:
Antropolog Mads Daugbjerg, historiker Mads Thernøe og journalist Susanna Sommer
Medvirkende:
Chris Anders, reenactor og lokalpolitiker, West Virginia; "Dave", tidligere re-enactor og tidligere højreradikal; Marty Qually, county commissioner, Adams County
Optagelse, lyddesign og redigering:
Susanna Sommer
Podcasten er støttet af et Carlsberg Mindelegat fra Carlsbergfondet
Comments (0)
To leave or reply to comments, please download free Podbean or
No Comments
To leave or reply to comments,
please download free Podbean App.